Vi sælger aldrig dine data
Ingen annoncer. Ingen datamæglere. Ingen profilering. Vores forretning bygger ikke på dine oplysninger, så der er intet at sælge.
BetterLectio er lavet af elever, der selv bruger Lectio hver dag. Vi bygger det, vi selv ville stole på, så her er præcis, hvad der sker med dine data. Uden juristsnak.
Sidst opdateret 26. august 2026
Ingen annoncer. Ingen datamæglere. Ingen profilering. Vores forretning bygger ikke på dine oplysninger, så der er intet at sælge.
Vi gemmer kun data, når en funktion faktisk kræver det. Deling af en Lectio-session sker kun efter udtrykkeligt samtykke og kan altid trækkes tilbage.
Hele kildekoden ligger offentligt på GitHub. Du behøver ikke tro os, du kan tjekke hver eneste linje selv.
To lister. Ingen forbehold på tre sider. Sådan her ser det ud.
Du logger ind hos Lectio, præcis som du plejer. BetterLectio får aldrig dit brugernavn eller password at se. Enkelte frivillige testdeltagere kan udtrykkeligt give os lov til at opbevare deres sessionscookies krypteret, så vi kan teste og vedligeholde integrationen. Samtykket kan trækkes tilbage når som helst.
Nogle funktioner har brug for en server. Her er de to tjenester, vi bruger, og præcis hvornår de kommer i spil.
Gemmer det, du selv laver, profilsider, klassechats og et login, der forbinder din BetterLectio-konto med din Lectio-profil. For enkelte frivillige testdeltagere gemmer vi desuden deres Lectio-sessionscookies krypteret efter udtrykkeligt samtykke.
Kun ved valgfrie funktionerModtager kun få, udvalgte produkthændelser og et begrænset antal fejl. Automatisk side-, skærm- og sessionssporing er slået fra.
Minimal, udtrykkelig målingFold ud, hvis du vil have den fulde version. Alt er her.
Vi bruger aldrig disse data til annoncering, datahandel eller sporing på tværs af sider, kun til at få funktionerne til at virke og holde udvidelsen stabil.
Vi bruger ikke annonceringscookies og følger dig ikke rundt på nettet. Et personligt invitationslink bruger dog en nødvendig, HttpOnly invitationscookie i op til 180 dage, så en første installation kan krediteres den rigtige klassekammerat. Cookien bruges ikke til annoncering og slettes, når invitationen afgøres. PostHog modtager kun få udtrykkelige hændelser (fx download, gennemført onboarding, login og feedback) samt en et begrænset antal fejl. Automatisk sidevisning, skærmvisning, klikregistrering og sessionsoptagelse er slået fra.
Hvis du vælger "Log ind med BetterLectio" på roadmappet, sætter vi en valgfri login-session-cookie, så du kan sende feedback. Den bruges ikke til at spore dig på andre sider, og du kan logge ud når som helst.
BetterLectio er open source. Du kan gennemgå hele kildekoden på github.com/jonbng/betterlectio.
Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen for “Sidst opdateret” øverst på siden. BetterLectio er ikke tilknyttet MaCom A/S, der står bag Lectio.
Alt er open source. Læs koden, åbn en sag, eller skriv til os, vi svarer gerne på alt om, hvordan dine data bliver behandlet.